»Tur til dig«

Brian Nielsen, indehaver af Tur til dig.
Jeg har hele mit arbejdsliv haft hjertet i arbejdet med mennesker, der har brug for støtte.
Jeg er 59 år og har i mange år arbejdet på forskellige botilbud, hvor jeg har fulgt mennesker tæt i deres hverdag. Jeg har oplevet, hvor meget det betyder at blive mødt med respekt, nærvær og tryghed og hvordan selv små oplevelser kan skabe stor glæde og gøre en forskel i livskvaliteten.
Gennem årene har jeg fået en bred erfaring med at støtte borgere med mange forskellige behov både fysiske, psykiske og sociale. Jeg brænder for at skabe rammer, hvor mennesker kan føle sig trygge, deltage aktivt og få nye oplevelser.
Det er netop den baggrund, jeg bygger Tur til dig på. Her kan jeg forene min erfaring fra bostederne med min passion for at give mennesker mulighed for at komme ud, rejse, opleve og være en del af et fællesskab.
For mig er det vigtigt, at alle får muligheden for at leve et rigt og meningsfuldt liv uanset behov for støtte.
Tid til kaffe
Jeg kommer gerne forbi til en kop kaffe og en snak og hører, hvordan vi bedst kan hjælpe borgeren.





